Om kommunikation og om at gøre det godt - Kresten Schultz Jørgensen

Lægens ord... med Imran Rashid - En podcast af Imran Rashid

“Ikke at anerkende følelserne er decideret dumt, for de afgør folketingsvalg, forbrugsvalg og påskefrokoster i den danske kernefamilie.” Den konstante kamp mellem følelser og fornuft lever i denne tid i bedste velgående, og det gælder også i kommunikationens verden. I dette afsnit af Lægens Ord kan du møde Kresten Schultz Jørgensen, som tidligere har været fuldmægtig i flere ministerier, debatredaktør hos Politiken og kommunikationschef hos Coca Cola, og sidenhen har startet flere kommunikationsbureauer hvor han i dag er CEO i ét af dem. Han ved om nogen noget om kommunikation og ledelsesrådgivning, og hvor meget følelser betyder i den sammenhæng. Han giver bl.a. et bud på, hvordan Mette Frederiksen har klaret kommunikationen i forbindelse med Coronakrisen, og så kan du blive klogere på nogle af disse emner: - Hvilke ligheder er der mellem kommunikation og skydevåben? - Hvilken rolle spiller kommunikationsarbejdere, når det kommer til magt? - Hvordan finder man balancen mellem idealisme og kynisme? - Er følelser stærkere end fornuft? - Hvad er forskellen på at være kommunikationschef hos Coca Cola og at sælge politiske budskaber i et parti? - Hvordan har politisk kommunikation ændret sig i kraft af sociale medier? - Kan man påtage en falsk autencitet, uden folk opdager det? - Er der noget, man skal være særligt opmærksom på i Coronakrisen, når man skal bruge kommunikation? - Er der et alternativ til det hamsterhjul, mange af os lever i? Hør også om Krestens nye bog med titlen “Gør det godt”, som netop er kommet på gaden. Vært: Imran Rashid Klip og mix: Oliver Ørskov Musik: Kasper Holm Larsen