Om pseudoarbejde og hamsterhjul - Dennis Nørmark
Lægens ord... med Imran Rashid - En podcast af Imran Rashid

“Tragedien er, at vi allesammen skal se så forbandet travle ud, at vi ikke når at tænke en selvstændig tanke” Coronakrisen har vendt op og ned på rigtig mange ting i vores hverdag, bl.a. er der mange, der arbejder på en anderledes måde, og mange har også mere tid til at være sammen med deres kære. I dette afsnit af Lægens Ord får du en antropologs perspektiv på, hvad denne ekstraordinære situation har gjort ved vores hverdag, og hvilke fordele den ligefrem kan give i fremtiden. Dennis Nørmark, som også taler om sin bog, “Pseudoarbejde” skal gøre dig klog på alt dette og meget mere: - Hvilken ekspertise kan en antropolog bidrage med til håndteringen af Coronakrisen? - Hvad gør Coronakrisen til en ekstraordinær menneskelig situation? - Hvad gør denne situation for vores følelse af at være nyttige og nødvendige? - Hvad betyder det for vores håndtering af krisen, at løsningen i mange tilfælde er at foretage sig intet - altså at blive hjemme og holde afstand? - Hvilke forskelle er der mellem Danmark og lande som fx. Sydkorea, som har håndteret krisen helt anderledes? - Gør denne krise verden større eller mindre? - Bliver vi som folk forandret permanent af Coronakrisen, eller kommer vi til at vende tilbage til gamle vaner og mønstre med tiden? - Hvorfor er der så meget arbejde, som føles meningsløst? - Hvordan skal man bruge ekstra tid, man evt. har til rådighed i denne tid, og hvordan undgår man at ryge direkte tilbage i det sædvanlige hamsterhjul? - Kan principperne om pseudoarbejde overføres til familielivet? Vært: Imran Rashid Klip og mix: Oliver Ørskov Musik: Kasper Holm Larsen