Verdensstjernen Édouard Louis (FR) om venskaber, klasse, vold og identitet

LIVE fra Det Kongelige Bibliotek - En podcast af Det Kgl. Bibliotek

Kategorier:

Forfatter Édouard Louis har med politisk indignation skrevet sig vej til toppen af den internationale litteraturscene.  Édouard Louis skriver om sit ophav i en underklassens underklasse, et samfundslag, der er lige så hærget af vold, alkohol og racisme som altid. Og han gør det i en tid, hvor et ord som ‘proletariat’ måske virker både antikvarisk og anakronistisk, trods diskussioner om klassesamfund og parallelsamfund er blandt de helt store sociale samfundsspørgsmål, som vi også forholder os til i de nordiske velfærdssamfund. I denne samtale mellem Édouard Louis og Matthias Dressler-Bredsdorff bliver de store samfundsspørgsmål debatteret i kontekst af Édouard Louis eget liv og samlede forfatterskab, der tæller bestsellere som Færdig med Eddy Belleguele, Forvandlingens Metode og En kvindes forvandling. Podcasten er optaget til arrangementet "International Forfatterscene: Édouard Louis (FR) i samtale med Matthias Dressler-Bredsdorff", som foregik på Det Kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant 12. februar 2025. Det kan du læse mere om her. Forfatter: Édouard Louis Samtalepartner: Matthias Dressler-Bredsdorff Oplæsning: Morten Hee Andersen Speak: Lise Bach Hansen Podcasten er produceret i samarbejde med GoLittle Creative.