39. Kan sindet slå vejrmøller? Livskraft og selvkærlighed med Mette Skjærbæk
LIVSKOMPASSET - En podcast af Lærke Frigioni Wolffgang - Tirsdage
Denne uge har jeg haft fornøjelsen af at tale med Mette Skjærbæk, stifter af Karmameju Bioactive Skincare og en ægte pionér inden for hudpleje og selvomsorg 🥰 Mette har en spændende historie – fra sin tid som model i New York, til at skabe Karmameju som 25-årig og nu, 25 år senere, stadig være dedikeret til naturens helbredende kræfter og selvkærlighedens vej 🌸 Mettes energi gik så rent ind i mit hjerte, allerede første gang jeg mødte hende og hendes nærvær er helt unikt 💫 Samtidig udstråler hun en visdom og leg fra hendes indre, der er intet mindre end livsbekræftende og enormt inspirerende! Mette er aktuel med sit nye foredrag "Kan sindet slå vejrmøller?" 🤸🏽♂️ En berigende og ærlig fortælling om, hvordan vi selv kan skabe et godt og kærligt indre miljø, uanset hvad livet byder os. Vi taler om, hvordan vores tanker påvirker vores liv, og hvordan vi kan lære at vælge dem bevidst for at skabe mere glæde og balance 🍀 Hun deler også sine erfaringer med at håndtere svære perioder, tab og modgang, og hvordan hun har fundet styrke og lys gennem det hele. Hvis du vil inspireres til at stå stærkt i dig selv og få konkrete værktøjer til mere selvkærlighed og balance, så er denne episode noget for dig! Tusinde tak fordi du lytter med 🙏🏼 Og tusinde tak, Mette, for dig, dit lys og for at ville være med i Livskompasset 🩵