5. Hvem er man, når ens liv tager en radikal drejning? med Mikkel Boye
LIVSKOMPASSET - En podcast af Lærke Frigioni Wolffgang - Tirsdage
Hvem er man, når ens liv pludselig tager en radikal drejning? Med i studiet, har jeg min gæst og gode ven, Mikkel Boye, hvor vi kaster lys over, hvordan vores identitet og lykke ofte er tæt knyttet til en enkelt faktor, og hvordan denne binding kan påvirke os dybt, især når det uventede sker.Mikkel deler sin rejse fra at være den populære og pæne "fodboldfyr" i skolen, hvor hele hans liv er centreret omkring fodbold, til det afgørende øjeblik som 16-årig, hvor en knæskade ændrer alt. Mikkel står pludselig over for et enormt identitetstab, der leder ham ud i at søge anerkendelse i nattelivets alkohol, piger og stoffer.Mikkel er i dag uddannet pædagog, en del af "Den Mentale Kriger" sammen med sin far Kim Boye, og coacher til dagligt unge i alderen 13-22 år. Dertil er han et enormt reflekteret menneske, der kan give os simple og konkrete indsigter i, hvordan man kan genopbygge ens selvopfattelse efter livsændrende begivenheder.Efter denne episode håber jeg, at du vil føle dig inspireret til at udforske dine egne kilder til identitet og lykke, uanset om du står på fodboldbanen eller navigerer gennem livets andre udfordringer.Tusinde tak, fordi du lytter med 🎙️🙏🏼Kram Lærke Wolffgang