Episode 51: Hvad er meningen med livet

Spørgsmålet har drillet mennesket alle dage, og når man har taget imod en masse bank af tilværelsen, kan man med rette undre sig over, hvad det hele skal gøre godt for.Baggrunden er en henvendelse fra en karrieremand, der efter et misbrug, en bundvending og en afvænning undrer sig. Det leverer denne episode af Livstykker nogle gode bud på. Det er ikke omsonst. Hør hvorfor:- Det, der imod dig, er for dig. Og det, der er for dig, er imod dig.- Hvorfor overgangsritualer fra ung til voksen har til formål at gøre dig så bange, at det gør dig opmærksom på din sårbarhed og binder dig til fællesskabet.- Hvorfor vi tilsyneladende først virkelig lærer solidaritet og overbærenhed, når vi selv har prøvet at gå i stykker.Nævnt i denne episode:Lars Bjørklund: Det som giver håbet liv, Eksistensen 2018, https://www.saxo.com/dk/det-som-giver-haabet-liv_lars-bjoerklund_haeftet_9788741004518 Viktor Frankl (1905-1997) siger ligeledes dette med de mange meningER, ikke bare én stor forkromet mening:"Livets mening varierer fra menneske til menneske, fra dag til dag og fra time til time. Det, det kommer an på, er derfor ikke livets mening i al almindelighed, snarere den specielle mening med et menneskes liv i et givet øjeblik.At stille spørgsmålet generelt ville være omtrent det samme som at spørge skakmesteren: „Sig mig, hvilket træk er det bedste i verden?" Der findes simpelt hen intet, der er det bedste, ikke engang et godt træk bortset fra en speciel situation i et spil og modstanderens særlige personlighed. Det samme gælder menneskets eksistens. Man burde ikke søge efter en abstrakt mening med livet. Enhver har sit særlige kald, sin mission i livet; enhver må udføre en konkret opgave, der kræver at blive fuldført. Der kan man ikke erstattes, der kan ens liv ikke leves om igen. Således er hver enkelts arbejde lige så enestående som hans specielle mulighed for at fuldføre det." (Viktor E. Frankl, Psykologi og Eksistens, s. 112)

Om Podcasten

Vi sidder alle med hver vores stykker af livet. Livstykker er en podcast om det aldrig enkle liv. Hvordan kan vi mennesker give ilt til håb, udholdenhed og venlighed over for hinanden midt i den tummel, som livet altid bringer? Ved at vi kigger på stykkerne og undres sammen. Det gør teologen og redaktøren - Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley