Episode 59: Den eneste ene plus Ubuntu

Når der er kærlighed i luften, og når varme følelser kan gå i mange retninger, hvorfor så denne trang til at være særligt udvalgt - at finde og være den eneste ene?Serier og bøger og dating-sites handler om det. Hollywood tærsker langhalm på det. Den eneste ene er emnet for Livstykker episode 59. Kirsten er en af de mange, der søger efter det særlige menneske og undrer sig. Liselotte løfter med sin sjælesørger- og teologiske erfaring emnet op over det banale og egoistiske.I samtale-podcasten hører du bl.a. om Ubuntu-filosofi eller ideologi: Jeg er, fordi vi er! Begrebet stammer fra det sydlige Afrika, og afdøde ærkebiskop og menneskerettighedsaktivist Desmond Tutu (1931-2021) gjorde det til sit.Vi bliver til i relationen til andre, og det gør det dybt naturligt at søge efter en platform at blive til på. Vi bliver til, når vi giver og modtager kærlighed.Vi er noget i kraft af andre. Jeg er, fordi du er!Også nævnt: Tilknytningsteori - John Bowlby og Mary Ainsworth

Om Podcasten

Vi sidder alle med hver vores stykker af livet. Livstykker er en podcast om det aldrig enkle liv. Hvordan kan vi mennesker give ilt til håb, udholdenhed og venlighed over for hinanden midt i den tummel, som livet altid bringer? Ved at vi kigger på stykkerne og undres sammen. Det gør teologen og redaktøren - Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley