Episode 82: Ren som sne - hvem er det?

Det er, som om vi er blevet grebet af en renhedskultur. Vi boykotter familiemedlemmer, der skuffer. Vi udelukker dem, der politisk går os imod. Vi fordømmer mænd og kvinder, der klumrer og er anløbne, hvad enten det handler om skribenter, der skriver for lange passager af efter andre, eller mænd der slikker kvinder i øret. Er vi gået hen og blevet så krasse og hurtigt-reagerende i vores boykot-kultur, at alt håb om tilgivelse og forbedring er udelukket?  Det debatterer religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist, coach Kirsten Elley i denne episode af Livstykker.“Cancel culture er en moderne udgave af fundamentalisme, og den kan optræde i alle afskygninger,“ siger Liselotte, for som de pattedyr, vi er, er vi hunderædde for at blive udstødt af flokken ved at omgås dem, der træder ved siden af.Men er det ikke ok at sætte foden ned og lukke af? spørger Kirsten.Lyt med og lad os høre din mening på [email protected] episoden henvises tilbage til Livstykker, afsnit 29  Fucking Cancelled - socialistisk podcast-serie, www.fuckingcancelled.com v. Clementine MorriganBøger nævnt: Meter i sekundet af Stine Pilgaard og filmen af samme navnHumble Inquiry - The Gentle Art of Asking Instead of Telling af Edgar H. Schein & Peter A. Schein

Om Podcasten

Vi sidder alle med hver vores stykker af livet. Livstykker er en podcast om det aldrig enkle liv. Hvordan kan vi mennesker give ilt til håb, udholdenhed og venlighed over for hinanden midt i den tummel, som livet altid bringer? Ved at vi kigger på stykkerne og undres sammen. Det gør teologen og redaktøren - Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley