Episode 84: Tak for det, Kahneman

Tak til Kahneman  "Tilfældighed spiller en langt større rolle i vores liv, end vi er klar over. Modsat hvad vi ofte tror, har vi en tendens til at overvurdere vores egen kontrol og undervurdere tilfældighedens indflydelse."Ordene er Daniel Kahnemans. Han døde den 27. marts som 90-årig og var en hædret israelsk/amerikansk adfærdspsykolog.  I denne episode af Livstykker plukker vi i hans forskning og siger tak for hans opdagelse og hans vinkling på, hvordan vi træffer beslutninger. Hans kirurgiske afdækning af, hvor rodede vores hjerner fungerer, er så alment menneskelig og interessant.Bl.a.  har han påvist, hvor vildledende vores erindringer kan være. Vi skævvrider vores opfattelse af virkeligheden - og den (skævvredne) erfaring går vi så trygt rundt med og forsøger at forudsige fremtiden ud fra.  I dette afsnit nævnes: Podcast Hidden Brain Bøgerne:At tænke -  hurrtigt og langsomt af Daniel KahnemanStøj – sådan træffer du bedre beslutninger af Daniel Kahneman, Cass R. Sunstein & Olivier Sibony

Om Podcasten

Vi sidder alle med hver vores stykker af livet. Livstykker er en podcast om det aldrig enkle liv. Hvordan kan vi mennesker give ilt til håb, udholdenhed og venlighed over for hinanden midt i den tummel, som livet altid bringer? Ved at vi kigger på stykkerne og undres sammen. Det gør teologen og redaktøren - Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley