37 - Depresjon

Lær norsk nå! - En podcast af Marius Stangeland

Kategorier:

Epost: [email protected] Teksten til episoden: https://laernorsknaa.com/37-depresjon/ YouTube: ⁠⁠⁠https://www.youtube.com/channel/UCxdRJ5lW2QlUNRfff-ZoE-A/videos⁠⁠ Støtt podkasten: Patreon: ⁠⁠https://www.patreon.com/laernorsknaa⁠⁠ Donasjon (Paypal): ⁠⁠Doner (paypal.com)⁠ I denne episoden skal me snakka om ein psykisk liding, nemleg depresjon. Depresjon vil seie å vera trist og lei seg over ein lenger tidsperiode. Alle kjenner på at dei er meir lei seg eller mindre motiverte enkelte dagar. Humøret vårt vil gå opp og ned. Det er noko alle opplev. Depresjon er karakterisert av at det varer i ein lenger tidsperiode, minst to veker. Dei som er deprimerte har lågare sjølvkjensle, altså lågare tru på seg sjølv, dei har ofte mindre interesse av aktivitetar som til vanleg gjer dei glede, dei er ofte tristare og har mindre energi. Det finnes ikkje ein enkelt test som kan gjerast for å sjekka om ein har depresjon. For å diagnostisera, altså sjekka om ein person er deprimert, må ein basera seg på kva personen seier og føler sjølv. Depresjon har ikkje naudsynleg ein openbar orsak, akkurat som tristleik ikkje har det. Av og til er ein berre trist, og dette kan også vara ein lenger periode. La oss sjå litt nærmare på kva depresjon er, korleis det påverkar oss og kva ein kan gjera for å bli frisk igjen. Depresjon er ein vanleg liding på verdsbasis. I verda er det 264 millionar som lid av depresjon, altså er ein ikkje aleine om ein lid av depresjon. Depresjon kan delast inn i tre gradar, alt etter kor mange symptom ein person har på depresjon, og kor sterke desse er. Ein deler inn i mild, moderat og alvorleg depresjon. Nokre symptom på depresjon er: · Låg sinnsstemning. Dette vil seie at ein person er meir passiv og mindre motiverte til å gjera ting. · Trist og svært trist. · Mangel på interesse. Ein person som til vanleg synes det er kjekt å springa eller snakka med andre, har mindre lyst til å gjere dette og får mindre glede ut av det. · Redusert energi. Ein orkar mindre og alt er tyngre, både fysisk og psykisk. · Lågare nivå av endorfinar og andre biokjemiske signalstoff i hjernen som gjer oss lykkelege. · Endringar i appetitt. Ein kan gå opp i vekt eller ned i vekt, alt etter korleis depresjonen påverkar appetitten, altså kor lyst ein har på mat. · Søvnmangel eller for mykje søvn. Mange som er deprimerte, slit også med å sova. Alternativt kan dei sova for mykje. · Auke i meiningslause aktivitetar. Deprimerte personar kan visa seg å gjera meir meiningslause handlingar som for eksempel å gå fram og tilbake utan mål og meining. · Treigare rørsler (det tyder bevegelser) og seinare snakk. For at folk skal merka desse symptoma må dei ver ganske sterke. · Kjensle av å vera verdilaus, altså ikkje vera verdt noko, og ei kjensle av skuld. · Større sannsyn for å klandra seg sjølv for negative hendingar, og samtidig ikkje ta æra for positive utfall. Altså har ein deprimert person større sannsyn for å forklara hendingar på ein pessimistisk måte. Slik blir opplevingane av det å mislykkast forsterka. · Det blir vanskelegare å tenka og konsentrera seg. Mange deprimerte slit også med å ta avgjerd, noko som ofte gjer at dei blir meir passive og mindre handlingskraftige. · Tankar om død og sjølvmord.