Afsnit 1 - Når vi læser sammen
Læsefeber - En podcast af Videnslyd
Kategorier:
Kan du bedst lide at læse for dig selv, alene, eller vil du gerne dele din læsning med andre? Bliver læseoplevelsen bedre og mere intens af at blive delt socialt? Og hvorfor er vi egentlig blevet så optagede af at møde de forfattere, der står bag vores yndlingsbøger – helt personligt? De seneste år, har Danmark set en voldsom opblomstring i litteraturarrangementer, hvor vi læser og diskuterer sammen. Fra de store, officielle begivenheder som Bogforum i København, LiteratureXchange i Aarhus og Krimimessen i Horsens til de mindre, intime møder, hvor ivrige læsere åbner deres hjem op for lokale arrangementer, hvor læser og forfatter kan møde hinanden under mere private forhold - som f.eks. til Bøger i stuen i Herlev. Mød initiativtagerne til Bøger i stuen Jane Andersen og Karen Rosenfeldt og forfatter Iben Mondrup