svar-til-karen1

NGO organisationen Ami Ami, er en, bortset fra det tåbelige navn, en organisation jeg har stor respekt for. Som en af de få i redningsindustrien forsøger de faktisk at hjælpe med de problemer de bliver præsenteret for. Det kan godt ske at nogle har et inderste ønske om at redde kvinder fra sexarbejde, men som organisation er det ikke det der styrer dem i hvert fald ikke ud af til.Hvis man går på deres hjemmeside, så kan de både stave til sexarbejder og rettigheder og de tilbyder hjælp både med den kringlede lovgivning, skat og sundhed. Meget nyttigt. Og så hjælper de også til at opdage sexarbejder der er blevet udnyttet eller gerne vil forlade branchen - og så hjælper de med det.Jeg kender nogle af medarbejderne og har kun godt at sige, jeg kender ikke Lone Mørk, der har sin radiodokumenterende datter med ud på arbejde på diverse Bordeller.Med Mor på bordel, hed 24syv-dokumentaren, der blev sendt d. 25 september - og jeg trykkede selvfølgelig straks på play, for det lød spændende. Selvfølgelig troede jeg at det var en sexarbejder der havde sin datter med på bordel og jeg sad da også allerede og diskuterede lidt med mig selv om det nu var så helt okay, det kom jo lidt an på om det bare var at hun kom med for at se bordellet og det er vel okay, mine børn har da også set det bordel jeg selv havde engang, men selvfølgelig var det ikke en sexarbejder der havde sin datter med. Det var bare en journalist overskriftDer var dog rigelig grund til at blive forarget alligevel - jeg vil opfordre folk til selv at høre udsendelsen. (24syv´s arkiv ligger på Podimo - søg efter “Med mor på bordel#)Datteren hedder Karen og hun fortæller historien som en opdagelser rejsende blandt ukendte vilde naturfolk. Hun møder kun glade mennesker, der griner og snakker, tydeligvis lykkelige for Lones hjælp og imødekommende overfor deres hjælper nysgerrige datter. Karen.Karen bider mærke i at en af sexarbejderne siger hun har en maske på når hun møder kunderne. Ikke en fysisk maske, men hun spiller skuespil. Lader som om. Og det ved vi jo alle er noget skidt. At spille skuespil, at ernære sig som skuespiller fører lige lukt ned i ulykken. At få penge for at lade som om. At give udtryk for følelser, man ikke selv føler. Puha. Det synes Karen er noget skidt. Næste gang synes jeg Karen skal lave en dokumentar om en eller måske flere skuespillere.nå, men Karen står udenfor bordellet og prøver at få øje på en kunde. Hun gemmer sig lidt, næsten lidt bange. Hun prøver ikke på at snakke med ham, fordi der er ikke nogen kunder der vil snakke med hende, siger hun. Nok fordi de skammer sig, konkluderer hun.Så opfinder hun en kunde. Han hedder Henrik. Han er fed, halvskaldet, mærkelig nok gift, usexet og ret klamArketypen på forestillingen om en kunde. Et fantasi foster udklækket af Karens begrænsede forestillingsevne der er formet efter den model hvor kunder altid er ulækre og onde og sexarbejder altid er stakkels ofre.Fuck, hvor sidder den godt fast. Som julemanden, den afskyelige snemand, lockness uhyret og krokodillerne i NewYorks kloakkersystem.(jeg troede også selv på den med krokodillerne)Hun siger hun 5 spørgsmål til fantasiHenrik- og så stiller hun 9 spørgsmål - ala - hvorfor tæver du din kone, Henrik? - hvorfor tror du du er lækker, Henrik i den stil - spørgsmål der tydeligvis ikke skal svares på af andre end Karen. Du tæver din kone Henrik, Du er ulækker Henrik, men du tror du er lækker, Henrik.Havde spørgsmålene været reelle, oprigtige og med et ønske om svar - og hvis Karen havde opfattet sexarbejderne som mennesker der kan tænke og tale og ikke kun ubevidste stakler - så ville hun kunne have fået kvalificerede svar.Hvem møder den ene Henrik efter den anden, snakker med ham, knepper med ham, connecter sig med ham og snakker igen (jo, der er satte meget snak i sexarbejde, selvom det ikke er...