Knæets Korsvej: Hvad påvirker patienters valg mellem operation eller genoptræning ved ACL ruptur?

LydDoping - Dansk Sportsmedicin - En podcast af Dansk Sportsmedicin

Hvis den ene behandlingsform er lige så god som den anden – hvordan skal vi så rådgive patienten? Line Lindberg, kandidat muskuloskeletal fysioterapi, gennemgår helt nye forskningsresultater, som sundhedsprofessionelle med fordel kan bruge til at facilitere dialogen omkring behandlingsvalg - sammen med patienten med forreste korsbåndsruptur. ---------------------------------------------------- Total ruptur af forreste korsbånd (ACL) er en knæskade, som hyppigt ses hos yngre idrætsudøvere som følge af en forvridningsulykke. Der er årligt ca. 4500 korsbåndsskader Danmark, hvoraf omkring 2/3 af dem får kirurgisk rekonstruktion. Men faktisk anses både operativ rekonstruktion og konservativ behandling som anerkendte behandlinger til at opnå tilfredsstillende funktion af knæleddet hos langt de fleste patienter*. Med stadig tvetydige og ligeværdige resultater kan behandlingstilbuddet med fordel skræddersys patientens præferencer gennem en fælles beslutningstagen. Vært Eva Rudjord stiller spørgsmålene til dagens gæst. ------------------------------------------------------------ Link til artiklen i Dansk Sportsmedicin: ⁠Hvad påvirker valg af behandling hos patienter med total anterior cruciate ligament ruptur? - Dansk Sportsmedicin⁠ National klinisk retningslinje for behandling af forreste korsbåndsskade hos voksne: ⁠⁠Guideline National klinisk retningslinje for behandling af forreste korsbåndsskade hos voksne (sst.dk)⁠⁠ -------------------------------------------------------------- * Svag anbefaling for at overveje kirurgisk rekonstruktion for patienter med overrevet forreste korsbånd, som deltager i arbejde eller sport der indebærer pivotering (NKR)