(🇺🇸) Ego, teamånd og trænerens rolle – En samtale med David Salo
Lyden af Dansk Svømmesport - En podcast af SvømDanmark - Fredage
Velkommen til andet afsnit af sæson to af Lyden af Dansk Svømmesport. I dag har vi æren af at dykke ned i svømmesportens dybder sammen med en af de mest markante personligheder inden for international svømmetræning, David Salo. Med en imponerende karriere som cheftræner for både USC’s mænds- og kvindesvømningsteam og Trojan Swim Club i Californien, har David trænet nogle af verdens mest ikoniske svømmere – fra Olympiske guldvindere som Amanda Beard og Aaron Peirsol til internationale talenter som Katinka Hosszú, Oussama Mellouli, Mads Glæsner og en lang række andre verdens stjerner. David er kendt for sin unikke og til tider kontroversielle tilgang til træning og talentudvikling. Vi tager en samtale om, hvad det vil sige at være træner på højeste niveau, hvordan ego og beskyttelse kan påvirke træner-atlet-forholdet, og hvordan holdånd og varige relationer kan løfte sporten. Lyt med og bliv inspireret til at se trænerrollen i et nyt lys. God fornøjelse! Vært: Kim Dietrichsen på besøg på University of Arizona