VM, EM U23 og VM, EM samt NM Junior: Sommerens internationale mesterskaber med landsholdschef Thomas Stub

Lyden af Dansk Svømmesport - En podcast af SvømDanmark

Hvad skal der til for at dansk svømmesport lykkes internationalt, og hvor står dansk svømmesport i et internationalt perspektiv? Det er de to helt store spørgsmål i denne episode af Lyden af dansk svømmesport, hvor landsholdschef Thomas Stub er med som gæst, og Klaus Bach Christensen debuterer som vært. Samtalen kredser sig om landsholdsarbejdet i dansksvømmesport og bevæger sig omkring vigtige emner som fx succeskriterierne forlandsholds grupperne til sommerens store mesterskaber, talentudvikling, præstationskultur og hvordan danske svømmere bedst understøttes i overgangen fra junior- til seniorniveau. Thomas Stub giver et indblik i de mange skridt mellem ambition og realisering – og i hvordan samarbejdet mellem klubtrænere, forbund og svømmere skal se ud, hvis dansk svømmesport skal lykkes internationalt.