#210 - Kundalini - Fald og Rejsninger - Med Pernille Dybro

"Kundalinienergien beskrives som en sovende, sammenrullet slangekraft. For at vække den skal den feminine energi først aktiveres, så den kan bevæge sig op gennem kroppens energikanaler. Hvis den når det tredje chakra i solar plexus, sker der en antændelse, som gør, at kundalinienergien rejser sig langsomt op langs rygsøjlen, og den feminine og maskuline energi mødes og smelter sammen.(......) Forklaringen på, at vores fulde potentiale ligger i dvale, er, at vi ikke kan rumme den højere bevidsthed uden en vis forberedelse. Det kan sammenlignes med vand i frossen tilstand, der smelter – det er stivnet energi, som bliver blødere. Men med kundaliniyoga – som hjælper os med at skabe balance mellem vores gøren og laden – kan vi skabe mere plads" Citater fra "Kundaliniyoga for indre styrke af Pernille Dybro Yogi Bhajan blev kendt for at bringe kundalini yoga til den vestlige verden - han døde i 2004. Først i starten af 2020 kom det frem, at han i høj grad misbrugte sin magt. Hvad det skal betyde for det store kundalini fællesskab han stod i spidsen for, er op til den enkelte; i dette afsnit bliver der delt en tydelig holdning: Stop.  LYT MED når Pernille Dybro deler sine holdninger til kundalini udøvelse og hvad bevidsthedens yoga egentlig er for hende. Her er endnu et citat fra Pernilles bog om hvad en kundalini rejsning er:   "Det kan være en kraftfuld og skelsættende oplevelse, når ens energi skifter tilstand.  Man skal derfor være godt forberedt, inden det sker, og man skal kende sig selv og vide, hvad man vil bruge denne mulighed til. Det er ikke kundalinirejsningen i sig selv, som er det fantastiske; det afgørende er, hvad man efterfølgende stiller op med energien. Kundaliniyoga sigter ikke målrettet mod at fremkalde en kundalinirejsning. Det er en gradvis proces, hvor man skal være forsigtig og arbejde sig tålmodigt henimod en naturlig vækkelse af kroppens energicentre. Et menneske, der gennemgår en kundalinirejsning, vil opleve en voldsomt øget bevidsthed, og at sanserne bliver mere fintfølende. Du kan ikke alene høre fuglen, der sidder i træet uden for vinduet og pipper, du er fuglen."   Det her er den vildeste udgivelse ever. Vi taler om: - At blive høj af kundalini øvelser - At dyrke kundalini yoga med det formål at løse nogle specifikke problemer - Hvordan kundalini ifølge Yogi Bhajan er manipulerende og holder deltagerne fra at mærke egen krop - Om svigt af yoga elever, tilgivelsesproces og det at dø til sit ego - Hvordan man kan møde sig selv igennem kundalini yoga - og hvordan man kan skabe splittelse og for meget yang energi gennem kundalini yoga - OG om hvordan Pernille udgav sin bog, fik konstateret en alvorlig hjernesygdom, gik ud af den kundalini yoga form hun havde dyrket i 30 år,  og blev skilt fra sin mand, alt sammen indenfor 2 år!!! - Men hvordan kan det egentlig være, at man kan blive syg, når man har levet ifølge alle yogaens livsoptimerende budskaber? --- Du vil høre om hvordan Pernille både er døende og tror på sin egen healing. Du vil blive inviteret til en ny form for forholdemåde - det er det perspektiv et møde med døden, kan give. Meget meget stærkt interview!!!! HVIS DU NOGENSINDE HAR DYRKET KUNDALINI YOGA, ER DETTE ET MUST HEAR !!!     Læs mere om Pernille her: https://pernilledybro.com/ Her er den bog vi taler om, som afslørede Yogi Bhajan: https://www.amazon.com/Premka-White-Bird-Golden-Bhajan/dp/0578621886 Her kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev: https://mannah.m-pages.com/1VagBL/mannahs-breve

Om Podcasten

Mere end alt andet, er dette livsfilosofiske samtalemagasin en bestræbelse på at forstå den dybere sandhed, bag den øjensynlige verden. Vi taler med mennesker der kan inspirere og informere med deres virke, bøger, viden, karriere, personlige erfaringer. Enten direkte eller indirekte åbner samtalerne for forskellige perspektiver på livsnavigation. Hvordan finder du vej i dit liv - til tilfredsstillelse, harmoni og meningsfuldhed? Fx. taler vi om, hvordan du kan aflære forældede ubevidste programmer, hvordan du kan forholde dig til den tid du har tilbage, til det faktum at det eneste sikre er forandring, hvordan du kan håndtere den indre spænding i maven eller kompleksiteten i din og andres psyke, og hvordan du forbedrer kvaliteten af dine relationer og dermed kvaliteten af dit liv. Det er et program om dit liv. Der er indlejret i hvert afsnit en evig kærlighed og uendeligt med plads til at være dig i netop din forvandling. Du hører til her og jeg er her for dig. ”Indtil vi høres ved igen - gentænk alt - måske især ” … hvordan de normer der har præget din udvikling indtil nu, kan skiftes ud. Hvordan det du tiltrækker ind i dit liv, har et dybere budskab til dig. Hvordan du forholder dig til dels en metafysisk idealisme, og dels til realiteten lige nu. Hvordan du ville lede dig selv, hvis du oplevede at du kunne og turde. Du behøver ikke at kunne svare på noget som helst, for at være med. Måske består den virkelige verden af spørgsmål? Du er varmt inviteret med på en lytter, til eksistentielle, tabunedbrydende samtaler der udkommer hver uge. Der er mange emner at træde ind i, når det handler om livsmestring og alt, der hænger sammen med, hvordan vi lever bedst. Min intention er overordnet, at vi lærer at kapere mere af den sande tidløse orden som det fysiske indeholder. Så vi kan erfare en mening med vores tilværelse, og måske endda med tilhørende lidelser. Så vi følelsesmæssigt kan forbinde os med det faktum, at der er en grund til, at vi har fået livet. Men fordelt ud på mange afsnit og et væld af forskellige gæster, bliver samtalerne også hverdagslige og aktuelle. Hvis jeg selv skal sige det. OG HVEM ER VÆRT: Mannah, Astrolog og grebet af forkærlighed til filosofi og transcenderende arketyper - med det sigte at komme tættere på at leve et liv, der tilfredsstiller sjælen. – Kontakt: [email protected] https://www.mannahguldager.com/ https://www.youtube.com/missmannah https://www.instagram.com/missmannah/