#345 - Morten Svenstrup - Det Drømmende Aspekt Som Fundamentalt - Den Indre Lytning - Den Mytiske Hårdknude
Lyden Af Et Bedre Liv By Mannah - En podcast af Mannah Guldager
Kategorier:
Velkommen til et afsnit med dyb lytning, det drømmende som fundament, og hvad den drømmende bevægelse gør ved os som mennesker og myter! Morten Svenstrup, parterapeut, musiker og underviser, deler grundelementer i den procesorienterede måde at arbejde terapeutisk på. Vi taler også om det lydlige aspekt, om at lytte til marginerne. Morten Svenstrup er inspireret af forskellige kilder, men særligt har han studeret Arnold Mindell, som grundlagde den procesorienterede psykologi. Lyt med når vi taler om: - Mytologien indeni os - Det multisensoriske drømmelag - Hvordan det kan føles farligt for identiteten at følge drømmene - Hvad der sker, når vi afviser drømme, og hvordan de kan sætte sig som symptomer i kroppen - Myten, som den udspiller sig i et parforhold, hvor man nærmest taler to forskellige sprog – den mytiske hårdknude - Når forelskelseshormonerne fortager sig i et parforhold, og det krænkende kan komme i spil - "Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte" – som både er en bogtitel af Jytte Vikkelsøe og en åbning til den mytiske forståelse i procesorienteret psykologi - Når aggressionen bliver forkert - Forsvar, der rammer den anden i deres sår - Forskellen på at være musiker og terapeut !! - Procesarbejde, hvor det er vigtigt at anerkende alt, hvad der sker hos den anden som information uden fordømmelse -Astrologien drypper ind undervejs, men mest til sidst.... Astrologisk set er der flere måder at tale om tiltrækning på – både det, du mangler, som jeg nævner i samtalen, men også altid i et samspil med Pluto, som jeg synes jeg nævner hver eneste gang.-- Nå men i den her går jeg her ind i et net af signaturer, men jeg fokuserer på parret Venus- Neptun, så lige en uddybning: Neptun kaldes for den højere oktav af Venus. Apropos musik. Når en planet betragtes som en højere oktav af en anden, løfter den de fælles temaer, de repræsenterer, fra et personligt til et transpersonligt sted. I dette tilfælde med Venus og Neptun er der fokus på fred og behovet for balance. Det handler naturligvis om kærlighed, den betingede, versus den ubetingede, og som person med Venus-Neptun dominans kan man være ret idealistisk, forenende fordi man bemærker det vi har til fælles, meget positiv energi, mere passivt sådan modtagende og behovet for at trække sig ind i et andet (drømmende) univers er nogle af nøgleordene. Husk, jeg taler bestemt ikke om hele personen, når jeg går ind i en signatur, men om et dominerende træk. Der er selvfølgelig meget andet i et horoskop, så når jeg siger noget er det mere potentielle træk, men det er altid personen selv der ved bedst, hvordan det fungerer i dens unikke kontekst. TAK fordi du lyttede med - Hvis du er nysgerrig på at lære Morten Svenstrup bedre at kende, så tjek her: https://www.mortensvenstrup.dk/ Det sædvanelige Link til mig: https://www.mannahguldager.com/