Runden (5): Real Madrids Morales-mareridt og åbne kampe for Atleti og Barça

I denne omgang Lyden af La Liga Runden runder vi kampene fra runde 21, som bød på et overvældende antal smukke scoringer, et Real Madrid hold sendt i knæ af El Comandante og Roger Martí samt et spændende klassikeropgør mellem FC Barcelona og Athletic Club. Vi gør dig også klog på Messis milliardkontrakt, og så kårer vi selvfølgelig rundens jugón og detallazo. Til sidst bliver det til et ægte værtsopgør, når Paulo og Jonas forudser begivenhederne i næste weekends runde 22. Husk at abonnere på Lyden af La Liga, så vi lander i dit podcast-feed hver mandag, og så du ikke går glip af noget som helst.

Om Podcasten

Lyden af La Liga er din faste podcast om spansk fodbold med Paulo Augusto Chichon og Jonas Knudsen. Du kan støtte podcasten via: https://lydenaflaliga.10er.app Efter hver runde formidler Paulo og ekspert Jonas Knudsen med lige dele dansk præcision og spansk pasión weekendens La Liga-runde, taler dig igennem de store historier omkring ligaen samt kårer rundens detallazo og jugón. Når bolden ikke ruller, pakker Paulo lydkassen og besøger fans, eksperter, journalister, spillere og forfattere med relation til spansk fodbold til dybdegående samtaler rundt om fodbolden og nærgående klubportrætter via de medvirkendes personlige indsigter. Podcasten er også stiftet med ambitionen om at samle fællesskabet af spanske fodbold-aficionados. Deltag i debatten på følgende medier, og vær med til at forme fællesskabet og podcastens indhold: - Twitter: twitter.com/lydenaflaliga - Facebook: www.facebook.com/lydenaflaliga Om de medvirkende: Paulo Augusto Chichon er vært og stifter. Desuden spansk fodboldekspert for Ekstra Bladet, Holdet.dk og tidligere Mediano. Cand.mag. i Spansk ved Aarhus Universitet med speciale i spansk fodbold og nationalisme. Jonas Knudsen er medvært på Lyden af La Liga, tidligere forlagsredaktør og nu selvstændig redaktør/skribent. Cand.mag. i Spansk og Historie ved Aarhus Universitet med speciale i spansk fodbold og catalansk nationalisme. (twitter.com/JonasGnu)