Formanden

I dette afsnit af Lyden af Venstre har vi fået besøg af Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen til en snak om rollen som formand, et liv i politik og de mange glæder og frustrationer det medfører. Derudover har vi igen fået besøg af Venstres partisekretær Christian Hüttemeier. Han gør os denne gang klogere på, hvordan man får hjulene til at køre rundt i et stort parti under en global pandemi. Velkommen til. 

Om Podcasten

Venstre går nu helt nye veje, når det gælder kommunikation til medlemmer og andre med interesse for Venstre. For første gang lancerer Venstre sin egen podcast, hvor medlemsbladet "Liberalt Overblik" er tænkt som radioformat. Spændende gæster og politiske emner kombineres med nyt fra organisationen - og der bliver pudsige indslag fra skuffen med overflødig viden. Vært på podcasten er folketingsmedlem Tommy Ahlers. Podcasten bliver optaget på gode gamle iværksætter maner med håndholdt mikrofon og med 4 lydisolerende skillevægge på et kontor på Christiansborg. Vi håber, I har lyst til at lytte med. Vi lyttes.