S4 E13: Uafgjort mod Roma og Fulham - kan vi finde lyspunkter?
Lyden af White Hart Danes - En Podcast for Spurs-fans - En podcast af Lyden af White Hart Danes

Trætte, trætte Spurs fik med hiv og sving sikret et point i begge hjemmekampene mod Roma og Fulham, men det var langt fra på det niveau, forventningerne hos os fans lå efter sidste uges afklapsning af City. Værts-Andreas og Hus-advokat Johannes Baad Michelsen prøver at finde mening i galskaben, ligesom de prøver på at finde nogle lyspunkter i vores slingrende kurs mod middelmådighed. Er Fraser Forster den bedst mulige 2.-målmand, vi kan håbe på? Kommer Son snart til at være en spiller i udkanten af startopstillingen? Mangler vi verdensstjerner i truppen? Det er nogle af de mange spørgsmål, der bliver debatteret, ligesom panelet også ser lidt frem mod en hård PL-uge med kampe mod Bournemouth og Chelsea. Tak fordi du lytter med! Hvis du vil dele med en Spurs-ven, eller give os en venlig anmeldelse på Spotify, er det en KÆMPE hjælp. Vi vil også blive utroligt lykkelige, hvis du vil være med til at snakke Spurs med os andre, der producerer og lytter til podcasten. Det foregår på Discord, og du kan deltage ved at følge dette link: https://discord.gg/RxKtcTjk COYS!