LYDKUNST #24: At synge med hvaler

'De lander i et blødt lys. Snehvide bjerge og lange fjorde tegner mønstre og konturer i det Nordnorske terræn. Luften er klar, mens vinduesviskerne puffer sne fra forruden af en lejet blå bil. Gry Bagøien er sammen med fotografen Steffi Niederzoll, på vej mod Gråfjord, hvor de skal overnatte hos en Nordmand med grønne øjne. Han hedder Od og han lever af at lave hvalsafarier.' Sangerinden og lydkunstneren Gry Bagøien fortæller i denne udgave af LYDKUNST om sin rejse til iskolde Tromsø i Nordnorge. Her rejser hun til i håbet om at synge med de mange pukkelhvaler som hvert år, i vintermånederne, flokkes her. Hun vil bevise den magiske forbindelse der er mellem os og naturen, hvis vi lytter efter. Om det lykkes hende at synge med hvalerne, må du lytte til podcasten for at finde ud af… God fornøjelse! Podcasten er produceret af Katrine Norild Hedegaard for kunsten.nu. I redaktionen sidder Line Møller Lauritsen og Anne Neimann Clement. Vi har modtaget støtte fra Statens Kunstfond, Dansk Komponistforening og KODA. Læs mere om Gry Bagøien studier og kunst her: www.lastlanguage.net og lyt til mere her: soundcloud.com/last-language

Om Podcasten

- Om lyden i kunsten. Anne Neimann Clement og Rosa Marie Frang dykker hver måned ned i ét hjørne af det kæmpestore og multifacetterede LYDKUNST-landskab. LYDKUNST PODCAST er støttet af Statens Kunstfond, Koda Kultur og udgives i samarbejde med Kunsten.nu. [email protected] https://kunsten.nu/journal/featured-categories/podcast/ https://www.facebook.com/lydkunst/