Afslutningsdebatten i folketinget, valg i Storbritannien og det indiske valg
Lykkeberg og Corydon - En podcast af Dagbladet Information - Tirsdage
Både Lykkeberg og Corydon var på Brøndby stadion i weekenden og specielt Lykkeberg er fodboldfan helt ind i hjertet. Det fører til en snak om fodboldkultur, som de begge holder af - på godt og ondt. Herefter vender de den afslutningsdebat, som er forestående i folketinget. En debat som de to chefredaktører har helt forskellige forhold til. I Storbritannien er der snart valg og derfor går snakken på det britiske demokrati og hvordan det kan være, at det er så rodet, når nu der er godt styr på mange andre aspekter af landet. I Indien er der også valg. Faktisk går en tiendedel af verdens befolkning til valg i denne uge og sætter deres stemme i et demokrati som Lykkeberg og Corydon både beundrer og frygter.