Landbruget og CO2’en, den store vælgervandring og et trist 2-års-jubilæum

I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.  I dette afsnit fortæller de om deres meget personlige forhold til landbruget og kommenterer samt perspektiverer den CO2-afgift, som ekspertgruppen har afleveret deres bud på. De kommer også rundt om den store vælgerundersøgelse, hvor der under overfladen gemmer sig vilde ting. De slutter af i øst med status på krigen i Ukraine og de triste fredsudsigter her to år efter invasionen. 

Om Podcasten

To af landets mest indsigtsfulde og originale analytikere, har samlet tankerne og slået bro mellem erhvervsmediet Børsen og den intellektuelle modstandsavis Information. I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast, bringer Børsens chefredaktør og tidligere finansminister Bjarne Corydon og Informations chefredaktør og forfatter Rune Lykkeberg økonomi, kultur, politik og ideer sammen med personlige iagttagelser, når de debatterer og analyserer tidens største dagsordener – og nogle af de noget mindre. Det er oplysende, overraskende og indimellem også lidt voldsomt. Udkommer ugentligt.