Frederikke Frankner - Når teori bliver til virkelighed: Frederikke fik sit eget stramt tungebånds-forløb
Lyse nætter og mælkepletter - En podcast af Rie Maktabi

Kategorier:
I dagens afsnit har vi besøg af Frederikke Frankner, sundhedsplejerske og specialiseret i stramt tungebånd, som deler sin personlige og faglige rejse med amning. Frederikke har ikke bare skrevet speciale om stramt tungebånd – hun har også selv oplevet de udfordringer, der kan følge med. Hendes ammehistorie tager os med gennem en intens fødsel, en neonatalindlæggelse med guldsot og kampen for at få etableret en velfungerende amning. Det er en historie om både faglig viden og dybt personlige erfaringer, hvor rollerne som sundhedsperson og mor smelter sammen. Hvordan er det at stå på den anden side af systemet? Hvordan håndterer man at få sit eget barn indlagt på samme afdeling, hvor man selv har arbejdet? Og hvordan fandt Frederikke vej gennem de udfordringer, der i starten så ud til at spænde ben for hendes ammeforløb? Læn dig tilbage og lyt med, når vi dykker ned i Frederikkes ærlige fortælling om de op- og nedture, der kan følge med amningens første tid. Tak fordi du lytter til Lyse Nætter og Mælkepletter – en podcast, der skaber et nuanceret sprog for amning og giver plads til de historier, vi sjældent hører. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.