Handlet, solgt og tatoveret på ryggen

Lyssky - En podcast af DR - Fredage

En rumænsk mand bliver i starten af 2024 dømt for menneskehandel, hvor han tvang fire kvinder ud i prostitution blandt andet i Hvidovre. Det bliver startskuddet til en rejse ind i menneskehandlernes verden, hvor børn og unge kvinder bliver handlet og solgt som en vare, mens bagmænd bruger beskidte tricks og gennemtænkte metoder til at rekruttere nye ofre til prostitution. Og her er det ikke unormalt, at kvinderne bliver tatoveret med bagmandens navn, så ingen er i tvivl om, hvem hun tilhører. Medvirkende: Trine Maria Ilsøe, retskorrespondent i DR, og Jakob Stobbe, tilrettelægger på Kriminelt. Vært: Caroline Clante. Tilrettelægger: Joakim Kruse Rasmussen.