Med pædofiljægere på jagt i det svenske
Lyssky - En podcast af DR - Fredage

I en svensk skov lidt uden for Göteborg følger Trine Maria Ilsøe i hælene på to pædofiljægere, der står bag mediet 'Dumpen.se'. Her offentliggør de videomateriale med mænd, der har interageret med fiktive onlineprofiler, hvor pædofiljægerne udgiver sig for mindreårige. Og fra dette svenske selvtægtsfænomen tager vi turen tilbage over Øresundsbroen, for at følge op på forbudssagen mod Bandidos, der fortsat kører i retten i Helsingør. Medvirkende: Trine Maria Ilsøe, DR's retskorrespondent og Frederik Hagemann-Nielsen, DR's retsreporter. Vært: Caroline Clante. Tilrettelægger: Sarah Weibel.