Når teenagere stikker med kniv
Lyssky - En podcast af DR - Fredage
En 15-årig dreng er i den her uge blevet idømt tre års fængsel for et knivoverfald i Husum tidligere på året. Det er bare én af mange sager det seneste stykke tid, hvor helt unge teenagere har stukket andre unge med kniv. Vi bruger sagen fra Husum til at stille spørgsmålene - hvorfor sker det, hvilke miljøer kommer de her unge gerningsmænd fra, og hvad gør politiet for at forebygge det? Medvirkende: Tommy Laursen, politiinspektør ved Københavns Politi, og Jacob Steinmetz, traumelæge på Rigshospitalet. Vært: Caroline Clante. Tilrettelægger: Joakim Kruse Rasmussen.