Svenske teenagere i blodig bandekonflikt

Lyssky - En podcast af DR - Fredage

Helt unge, svenske drenge er den seneste tid blevet rekrutteret og brugt i den danske bandekonflikt. Her får de til opgave at udføre alt fra skyderi og eksplosioner til drab. DR's Europakorrespondent Anna Gaarslev har besøgt familien til en 17-årig svensk dreng, der lige nu sidder varetægtsfængslet for drabsforsøg i en sag om skyderi i Kolding. Vi taler om, hvad de her unge, svenske drenge kommer fra, hvorfor de vælger at tage turen over Øresund for at begå kriminalitet i en dansk bandekonflikt, og hvad det er for et kriminelt miljø, de er rundet af. Medvirkende: Anna Gaarslev, Europa-korrespondent i DR. Vært: Caroline Clante. Tilrettelægger: Joakim Kruse Rasmussen.