3 år og 50 episoder 🥳 - lyt til jubilæumsudgaven af Nyt fra KLF
Lyt til KLF - En podcast af KLF, Kirke & Medier
Kategorier:
KLFs podcast har et lille jubilæum: 3 år og 50 udsendelser er det foreløbigt blevet til, og det markeres i denne podcast, hvor vi har følgende overskrifter: Mød Maria Kofod Primdahl, som er ny frivillighedskonsulent i KLF, og som derfor skal arbejde med at motivere frivillige i KLF. Hør mere om hendes arbejde i podcasten og læs om KLFs frivillige her: https://frivillig.klf.dk/ I seneste ordinære udgave af KLFs podcast havde vi breaking news i anledning af, at DR1 bød på sommergudstjenester fra domkirken i København - og dermed udfyldte en stor del af det hul, der er i tv-gudstjenesterne. Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier, evaluerer sommergudstjenesterne og overvejer mulighederne for tv-gudstjenester året rundt, på alle søn- og helligdage. Derefter taler vi om den tilsyneladende evindelige kamp mellem morgenandagten og sport - og om fremtidens public service. Endelig kigger vi på en stribe reaktioner, vi har modtaget, om DR2-programmet Anne og Anders i Canada. Hvad kan det program, som gør det så godt? Programmet, der er i fem dele, kan ses på DR TV: https://www.dr.dk/drtv/serie/anne-og-anders-i-canada_396764 Flere gange i denne episode henviser vi til artikler i den kommende udgave af KLFs magasin. Hvis du gerne vil læse det, kan du melde dig ind i KLF og dermed både modtage KLFs magasin og give din opbakning til KLF, Kirke & Mediers arbejde: https://klf.dk/bliv-medlem/ Hvis der er emner, du synes, at vi skal tage op i podcasten, er du velkommen til at sende en mail på [email protected]. Hvis du gerne vil sende en reaktion, kan det ske på https://klf.dk/reager/ Medvirkende: KLFs generalsekretær Mikael Arendt Laursen og frivillighedskonsulent Maria Kofod Primdahl. Vært: Stefan Vase.