SOMMER ’23: Interview med Kristian Leth og Lauge Hendriksen fra Bibelen Leth fortalt

Lyt til KLF - En podcast af KLF, Kirke & Medier

Bibelen er verdens vigtigste bog, mener Kristian Leth - og med den programerklæring går han sammen med Lauge Hendriksen på jagt i Bibelens kendte og mindre kendte bøger og kapitler. I sommerserien 2023 ser vi tilbage på nogle af dem, der har fået Buketten i det sidste års tid. Og vi slutter med Kristian Leth og Lauge Hendriksen, som i efteråret 2022 modtog Buketten fra KLF, Kirke & Medier for arbejdet med Bibelen Leth fortalt. I interviewet fortæller Kristian Leth, at programmet er blevet kaldt både propaganda for folkekirken og misinformation om Bibelen. Og at programmet er blevet skudt begge dele i skoene, glæder faktisk programmets to værter, fordi så er det lykkes dem at ramme den rette balance. Til slut i denne 4. og sidste episode i KLFs sommerserie fortæller Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier, lidt om, hvad der kommer til at præge KLFs arbejde i efteråret. Læs mere om Buketten til Bibelen Leth fortalt her: https://klf.dk/klf-giver-buketten-til-bibelen-leth-fortalt/   Medvirkende: Kristian Leth og Lauge Hendriksen, værter på Bibelen Leth fortalt, samt Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier. Vært: Stefan Vase.