#13 Arbejdsdigte - Nikolaj Zeuthen

I denne episode af LYT er formidler Sebastian Bune taget til Frederiksberg for at interviewe digteren Nikolaj Zeuthen om hans seneste digtsamling – Viceværtsdigte. I løbet af samtalen kommer de blandt andet ind på, hvordan arbejdet inspirerer og bliver til tekst, men også hvad det vil sige at gå til viceværtsjobbet, når man har en baggrund som akademiker og digter. 

Om Podcasten

LYT præsenterer danske digtere gennem personlige samtaler. I hvert afsnit slår vi tematisk ned i lyrikken og taler om, hvad digtene gør ved læseren. Med LYT får du indblik i digternes maskinrum og kan blive inspireret til din næste læseoplevelse. Podcasten er produceret af Silkeborg Bibliotekerne i samarbejde med Vejle Bibliotek og er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje.