Vi gør status på Hotel- og Restaurantskolen med Anne Birgitte Agger

I 30 år har Anne Birgitte Agger arbejdet på at gøre verden til et bedre sted ved hjælp af nydelse. Som hun siger: mad er noget alle mennesker har en relation til. Siden 2018 har hun været direktør på Hotel- og Restaurantskolen og her skal der handles, som der prædikes. Sammen med vært, Mikkel Nielsen, gøres der status på Hotel- og Restaurantskolen. Hvilke tiltag er der blevet gjort, for at give fremtidens kokke og tjenere de bedste forudsætninger? Hvordan inddrages teori i en håndværksmæssig uddannelse? Hvordan tales der om sexisme og arbejdsmiljø? Og hvad er det ved kokkefaget, der gør, at de unge gerne vil gå den vej? ‘MADØRE’ er produceret af BEAM Audio Agency for Radio4 See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

I Radio4’s ugentlige madprogram ”Madøre” er du i godt selskab med vært og kok Mikkel Nielsen. Sammen med en gæst tager Mikkel dig igennem ugens historier og tendenser inden for gastronomiens verden. Som lytter af programmet kan du holde dig opdateret på, hvad der rører sig inden for mad- og vinscenen. Derudover får du konkrete brugbare tips og tricks fra fagkyndige gæster, som du selv kan afprøve i dit eget køkken. Mikkels tilgang er, at det ikke behøver at være dyrt for at være godt.