Lørdag 11. dec. 2021

Monopolet: Musiker Sanne Salomonsen, musiker Barbara Moleko og forfatter Kaspar Colling Nielsen. Vært: Sara Bro. Dilemmaliste: 1. Karinas kæreste tager slidte joggingbukser på hver dag han kommer hjem fra arbejde, og det er et kæmpe turn off for Karina. 2. Caroline har været på sin arbejdsplads i adskillige år og er blandt de dygtigste, men kan alligevel se nyansatte få højere løn end hende selv. 3. Karen og hendes kolleger holder til i en baggård, hvor naboerne har dårligt matteret glas i vinduerne til deres toiletter. 4. Lasses kone vil gerne have nye bryster, men Lasse er nervøs for at hun bliver mindre seksuelt tiltrækkende for ham. 5. Lauras hund har tisset på en kvindes støvler, og nu ønsker kvinden at Laura skal betale hende et par nye støvler. 6. Christina har hørt sladder, som hun formoder er usand, om hendes nære veninde, men Christina er i tvivl om hun skal fortælle det, fordi det kommer fra en anden tæt ven. 7. Mette er aktiv med dating, men har samtidigt to teenagere der bor hjemme, og ved derfor ikke hvor meget hun skal indvie dem i. 8. Jacob er i tvivl om, hvordan han undgår at hans tætte venner glider fra ham. 9. Jenny har fået et fint smykke af sin mand, som hun ikke kan lide, og Jenny ved nu ikke hvad hun skal stille op med smykket. 10. Sally ønsker at åbne og forhåbentlig styrke sit ægteskab ved at flirte og kysse med en kollega.

Om Podcasten

Sara & Monopolet er vendt hjem. Derfor skal du nu finde podcasten i appen DR Lyd. Sara Bro og tre store personligheder hjælper lytterne med at løse deres personlige dilemmaer. Send dit dilemma til [email protected]