Episode 12 - Blockchain, blockchain, blockchain!
Magtens Tredeling - En podcast af K-NEWS
Medvirkende: Senioradvokat Tanja Lind Melskens fra Kammeradvokaten og CFO hos Coinify, Peter NordgaardBlockchain, smart contracts og bitcoin er ikke blot betegnelser på nogle af de mest spændende digitale trends i erhvervslivet – det er også blevet områder, der fylder mere og mere hos landets advokater. Nye afdelinger inden for digital transformation, fintech og legaltech vælter frem hos både iværksættere og hos de etablerede advokathuse for at være længst fremme og møde kundernes behov inden for digital omstilling.Et af de mest afgørende fænomener i fremtidens digitale univers er blockchain – et system, der kort sagt har potentiale til at lave automatiske kontrakter og aftaler, samt sikre transaktioner mellem aktører. Men hvad er det egentlig for noget det her blockchain? Hvad kan virksomheder og advokater bruge det til? Er teknologien brugbar i dag eller blot trendy luftkasteller? Og hvad betyder disse systemer for advokatens rolle som juridisk mellemmand?