Episode 181 - Arrestordren mod lederne af Israel og Hamas

Anklageren hos ICC har anmodet om at der udstedes arrestordrer mod ledere, der er vestlige allierede og terrorledere samtidig - uset i den internationale domstols historie hidtil er det, at to parter i krig på den måde anklages parallelt. Og det er en fejlbeslutning i vores gæsts øjne. Men hvad betyder sådan en anmodning? Hvorfor kommer den nu? Hvad betyder det for Palæstina, der målrettet gennem 15 år har arbejdet på optagelse i ICC-klubben. Det faktum, at tre Hamas-ledere anklages for forbrydelser mindst lige så slemme som dem, Netanyahu og Galant anklages for, og hvad det betyder for Hamas og palæstina, er så godt som ikke diskuteret herhjemme. Og det undrer gæsten i Magtens Tredeling. For det er også interessant.Med i studiet er lektor fra SDU Martin Mennecke, og han udpensler det strafferetlige landskab i konflikten mellem Israel og Hamas, der nu har fået nyt liv med ICC's arrestordreVært: Dan PoulsenMagens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres af Karnov Group

Om Podcasten

Det her er podcasten, der gør juraen spiselig, og hvor de tunge juridiske problemstillinger og gråzoner gøres lette og transparente. K-NEWS.dk har samlet alt fra studiepodcasts til reportager, der alle har det tilfælles, at de giver dig indblik i juraen på en ny og oplysende facon.