Hvor meget redigerer du?

Hvordan får man egentlig et flot og ensartet feed? Det kræver masser af planlægning, tanker og selvfølgelig et drys redigering, hvis man spørger dagens gæst i "Mange har spurgt", Danica Chloé. Men hvor meget eller hvor lidt bør man så redigere sig til, og hvor går grænsen for, hvad man i det hele taget må redigere? Det diskuterer vi i dagens afsnit, der også handler om, hvorvidt der skal lovgivning til på området, og hvem der egentlig har ansvaret for at gøre Instagrams brugere opmærksomme på, at det sociale medie sjældent viser hele virkeligheden.

Om Podcasten

Frederikke Egel og Simone Baadsgaard inviterer en række danske influencere forbi til en snak om deres overvejelser og erfaringer med at dele deres liv med mange tusinde danskere hver dag. Og så får vi konkrete råd til, hvad man skal gøre, hvis man går med en influencer i maven og både skal lære at skabe et brand og prisætte sig selv.Hvis du er nysgerrig efter at høre flere af Ally's podcasts, så kan du prøve Ally-universet gratis i 1 måned. Vi har også masser af videoserier og artikler. Start din prøveperiode på ally.dk eller find Ally i din app store på din smartphone! Vi håber at se dig derinde.