OT019. Sabotage af livet i vor egen organisme

Martinus Kosmologi - En podcast af Ole Therkelsen

Kategorier:

  I samme grad som vi  lever usundt,  saboterer vi livet, dvs. cellernes og mikrovæsenernes liv. Vi må sørge for at få den nødvendige søvn og hvile, at få den sundeste mad og drikke, at undgå at spise kød og indtage giftige og usunde nydelsesmidler og at undgå livsødelæggende vrede, irritation, skuffelse, hovmodighed, misundelse, jalousi og lignende egoistiske tankearter.           Vor organisme er et univers for myriader af mikrovæsener, og når vi føler smerte, er disse små væsener i livsfare. Deres angst, smerte og lidelse meddeles gennem vort nervesystem til hjernen. Når vi ødelægger de normale livsbetingelser for vore mikrovæsener, bliver vi selv syge og invaliderede. For at afhjælpe dette problem må vi helbrede de syge områder ved en normal og sund levevis. Vi er således et beskyttende forsyn for vore mikrovæsener. I kraft af livsenhedsprincippet står ethvert levende væsen således under et forsyns beskyttelse. Mennesket skaber skæbne på tre store områder I kraft af en ny kosmisk verdensmoral vil den kommende verdenskultur blive en fredens og sundhedens kultur.           Det største bidrag til menneskenes udvikling hen imod den sundeste fysiske og sjælelige ernæring er oplevelsen af alle de forskellige organiske sygdomme. Til sidst vil alle mennesker gennem deres organiske lidelser og sygdomme blive ført mod renere ernæringskilder og renere tanker, mod den absolutte sundhed. (Den ideelle føde, kap. 8).           Det hørte ikke med til Det Gamle Testamentes og Det Nye Testamentes opgave at oplyse om kærlighed til livet i mikrokosmos, men det hører med til Det Tredje Testamentes opgave. For at nå frem til opfyldelsen af næstekærlighedsloven og opnå den hermed forbundne sygdomsfri tilværelse, er det nødvendigt at tilegne sig kendskabet til livslovene og til selve livets struktur. På dette område giver Martinus’ værk en stor hjælp og inspiration ved skabelsen af den ny verdenskultur, hvor det vil blive en vigtig del af dagliglivet at udvise kærlighed til alt levende – også til det mikrokosmiske liv. Ole Therkelsen, www.oletherkelsen.dk