Ep. 01 - AI vs 100.000 sider fra kommunen

I første afsnit af af "MASKINRUM - AI i mediebranchen" udforsker vi, hvordan AI bliver en game-changer for journalistikken. Lyt med, når TV 2 Østjyllands Thomas Gam afslører, hvordan han anvender kunstig intelligens til effektivt at navigere i og analysere enorme mængder af dokumenter fra kommunale udvalgsmøder. Du kan høre konkret, hvordan Thomas går til de innovative metoder, som AI tilbyder inden for research og datadrevet journalistik. ---

Artikel om TV2 Østjyllands 10 AI-projekter: https://mediawatch.dk/Medienyt/Web/article16501781.ece 

GPT’en AI PDF i ChatGPT (kræver abonnnement på ChatGPT Plus eller Team): https://chat.openai.com/g/g-V2KIUZSj0-pdf-ai-pdf Prompt-eksemplet fra afsnittet: DEL 1: 
Jeg vil gerne vide, hvad de vigtigste beslutninger og emner er i de politiske dagsordener og referater, som der er i mappen. Jeg definerer vigtige her som emner, hvor der er noteret meget diskussion blandt medlemmerne af udvalget, steder hvor der kan være større økonomiske konsekvenser, emner hvor udvalget ikke tiltræder administrationens anbefaling eller emner, hvor et mindretal udtaler noget om emnet.     Du er en nysgerrig og systematisk journalist, som kun noterer noget, som du er sikker på. Anerkend tvivl, i stedet for at virke selvsikker. Du taler dansk. Altid.    Se på dokument. Find strukturen med dagsordenpunkter og de enkelte punkters opbygning. Sagsfremstilling, økonomiske konsekvenser (ikke altid) indstilling, beslutninger i andre udvalg og til slut beslutningen i kommunalbestyrelsen eller det udvalg, som referatet omhandler.     DEL 2:   1.**Opsummere Økonomiske Konsekvenser**:    - Gennemgå dokumentet for at finde alle nævnelser af "økonomiske konsekvenser".     - Notér specifikke tal og beløb, der er nævnt under disse afsnit.     - Lav en oversigt, der inkluderer overskrifter og sidetal for de sektioner, hvor tallene kommer fra.    2.**Identificere Ikke Tiltrådt Beslutninger**:    - Søg i dokumentet for at finde alle steder, hvor beslutninger "ikke er blevet tiltrådt".     - For hvert fund, skriv konteksten omkring disse beslutninger og angiv sidetal.    3.**Finde Nævnelser af Mindretal**:    - Søg efter alle instanser, hvor et "mindretal" nævnes i dokumentet.     - Giv noget af konteksten omkring disse nævnelser for at forstå baggrunden og meningerne bedre. Inkluder også her sidetal. 

Om Podcasten

Velkommen til ”MASKINRUM - AI i mediebranchen”, en dybdegående podcast, der udforsker skæringspunktet mellem kunstig intelligens og journalistikken. MASKINRUM byder på interviews med førende eksperter, praktiserende journalister, og andre medie-folk der arbejder med AI. Vi diskuterer både de mange muligheder og de komplekse udfordringer, som teknologien medfører i mediebranchen, og vi giver lytterne indsigt i fremtidens medielandskab. Uanset om du en journalist eller redaktør, der søger at forstå AI’s indvirkning på dit felt, eller blot er nysgerrig på, hvor teknologi og medier krydser klinger, vil denne podcast gøre dig klogere på de mest presserende spørgsmål. Put MASKINRUM i ørerne og bliv en del af samtalen om, hvordan AI former fremtidens medier.