Et »supervildt« problem: Kan man med samme metode tackle klimakrisen i Roskilde og Vietnam?

Masterclass i vilde problemer - En podcast af INVI – Institut for vilde problemer

Sigge Winther Nielsen taler i denne episode med Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet, om »supervilde« problemer og samskabelse på det grønne område – og så kan du høre, hvordan et møde mellem Jacob Torfing og kredsen af de magtfulde departementschefer gik helt, helt galt. I dagens afsnit hiver vi verdenskortet frem og sætter en nål i Musicon i Roskilde og en nål i The Central Highlands i Vietnam. Jacob Torfing fortæller, hvordan samskabelse er blevet anvendt til at bygge bæredygtigt i Roskilde, og hvorledes multinationale selskaber og kaffebønder har samskabt en bæredygtig kaffeproduktion. Samskabelse bliver af flere forskere set som en af de lovende metoder til at afhjælpe klimakrisen og andre »supervilde« problemer. Hør i dag om: - Hvad er »supervilde« problemer egentlig? - Hvad skal du være særligt opmærksom på, hvis du igangsætter samskabelse i din organisation – eller et andet sted på kloden? - Hvordan kan den samme tilgang bruges til at skabe bæredygtig omstilling i to vidt forskellige lande som Danmark og Vietnam? Til den flittige elev i masterclass’en: Der er som altid vitaminrige boganbefalinger til sidst, som man selv kan kaste sig ud i. Sigge Winther Nielsen udfolder i denne podcast ét forandringsværktøj ad gangen – det gør han sammen med en spændende gæst, som har prøvet det af i virkeligheden. FÅ PLADSER TILBAGE: Tilmeld dig NU den fysiske masterclass i vilde problemer her: https://www.invi.nu/masterclass-i-vilde-problemer RABAT PÅ BOG: Du kan læse mere om systemisk forandring og kerneårsagerne til Danmarks mange indbrud i bogen Vilde problemers kapitel 9. Du kan få 25% rabat med koden: VILD25. Køb bogen på her: https://gad.dk/vilde-problemer Vært: Sigge Winther Nielsen Underviser: Jacob Torfing Gæst: Sille Askefrø Bjørn Tilrettelægger: Anders Degn