Bonusafsnit 2 - S1 - Hvorfor er der ikke nogen præst?

Matador reMix - En podcast af Niels Wilde; Kristian-Alberto Lykke Cobos

Kategorier:

I dette afsnit tager vi udgangspunkt i Martin Kongstads artikelserie om Matador fra 2020. Det drejer sig om følgende udgivelser: "Hvorfor er der ingen præst i Matador?” Weekendavisen 10. juli 2020. "Åbenbaring: Ronald tror på Matador" Weekendavisen 24. juli 2020. "Afkristianisering: Cocktailbuddhisterne" Weekendavisen 31. juli 2020. Kongstad præsenterer en række påstande om Matador bl.a. at den manglende præst og kirkens fravær vidner om redaktionelle beslutninger, som måske mere har at gøre med 70'ernes politiske strømninger og religionskritik end kristendommens rolle i 1930'erne, som serien foregår i. Kongstad argumenterer yderligere for at siden Matador nærmest er blevet synonym med vores historieopfattelse fra den periode, så har beslutningen om at underspille kirkens rolle farvet vores syn på kristendommens rolle i datidens Danmark. Præstens rolle er overtaget af lægen, den gode Doktor Hansen. Vi diskuterer Kongstads påstande, hvor vi bl.a. kommer ind på kristendom, kulturradikalisme og det moderne gennembrud med frontløberen Georg Brandes og hans åndelige kollega mod syd, Friedrich Nietzsche.