Mindre madspild og mindre rod i skabene

Hvor tit rydder du op i dine køkkenskuffer og -skabe? Og kan tun og tarteletter kombineres i en ret, der er værd at spise? Vores modige deltagere har fået en ny udfordring, og den handler lidt om madspild, men også om kreativitet og om at få ryddet op i skabe, skuffer, fryser og køleskab. Yvonne Gottfredsen er en fremragende opskrift-freestyler og så er hun ambassadør for foreningen Stop spild af mad og kogebogsforfatter. Hende har vi allieret os med, så hun kan hjælpe deltagerne godt i gang med inspiration, trips og tricks til køkkenoprydningen. Podcasten er produceret for REMA 1000 af Bauer Media. Vært: Ortal Knudsen, medvirkende: Yvonne Gottfredsen, producer: Martin Birket-Smith, produktionsledelse: Sofie Carlsen

Om Podcasten

Hvad sker der, når et hold udvalgte danskere siger ja til at udfordre sig selv til at gøre en forskel i hverdagen? 2021 eksperimentet er fjerde sæson af REMA 1000's podcast, der handler om at gøre en forskel med sin indkøbskurv. For sig selv, for hinanden – og for verden omkring os. Vi følger vores deltagere igennem hele året og hører om deres erfaringer, opture og nedture. Følg med i Med Kloden I Kurven- 2021 Eksperimentet fra første afsnit lige her. Podcasten er produceret for REMA 1000 af Bauer Media. Vært: Ortal Knudsen, Medvirkende: Christina Rievers, Emilie Jarskjold Jensen, Lasse Plato, Mikkel Aaberg Christensen, Anne Romvig Jensen, Natasha Dottin, Maria Schouby Frandsen, Joachim Skak, Caroline Beierholm Skaarup og Anne Kronborg. Producer: Martin Birket-Smith, redaktør: Rune Born Schwartz, produktionsledelse: Sofie Carlsen