MediaCast 26: Malling satser på mænd og børn
MediaCast - En podcast af Camilla Mehlsen
Kategorier:
Først mode, så børn - og nu mænd. Malling Publications fortsætter ekspansionen. 'Cover Kids' er netop kommet på gaden, og til marts kommer 'Cover Man'. Malling Publications ligger ikke på den lade side. Trods hårde tider for magasinbranchen har Malling Publications sat to nye magasiner i søen i 2011, Horse Riders Journal og Cover Kids, og til marts 2012 kommer endnu et nyt magasin, denne gang til mændene; 'Cover Man'. Cover Man er i første omgang planlagt til at udkomme to gange årligt, og det henvender sig kort fortalt til den moderne mand. Malene Malling er ugens gæst i MediaCast. Her fortæller hun Camilla Mehlsen om det nye børnemagasin, Cover Kids, som kom på gaden 13. oktober, og om de andre aktiviteter i Malling Publications. Og så løfter hun mere af sløret for det kommende magasin, Cover Man. Få også de største overskrifter i mediebranchen, leveret af MediaWatch. Du kan følge medieudviklingen på MediaWatch.dk. Få gratis nyhedsbrevet fra MediaWatch hver anden uge - også med info om MediaCast - eller tegn abonnement for at få nyheder i din indbakke hver dag. MediaCast er produceret af Mehlsen Media for MediaWatch og podcastet med hjælp fra PodConsult. Har du ideer eller feedback til MediaCast, så skriv meget gerne til Camilla: [email protected]