MediaCast 3 Medier på Botox

MediaCast - En podcast af Camilla Mehlsen

Personlighed betyder i omegnen af "alt" for et medie, men de færreste mediechefer har forstået dét, siger Frederik Preisler, der er ugens gæst i MediaCast. Tanten, jyden, den levende og den mindst ringe ... Alle medier har en personlighed - medierne tager den bare ikke særlig alvorligt, men nøjes med at pleje brandet med en ansigtsløftning i ny og næ. Det mener Frederik Preisler, partner og medstifter af reklame- og kommunikationsbureauet Mensch, der er gæst i denne uges MediaCast med Camilla Mehlsen. Her fortæller han om, hvorfor DR var forubestemt til at tabe slaget til TV 2 om at være mest dynamisk på grund af sin personlighed og det uansvarlige i, at langt de fleste mediedirektioner arbejder "amatør-agtigt" med at udvikle mediets personlighed. Er det kun topchefen, der personificerer et medie, bliver brandet ekstremt skrøbeligt. I programmet kan du også møde Mette Davidsen Nielsen, adm. direktør for dagbladet Information, og Danmarks Radios kulturdirektør, Morten Hesseldahl, der kort giver deres bud på topchefens værdi for et mediebrand, og hvad de savner mest på mediernes ledelsesgange. Få også de største overskrifter i mediebranchen, leveret af Ole Nørskov, chefredaktør for MediaWatch. Du kan følge medieudviklingen på MediaWatch.dk. Få gratis nyhedsbrevet fra MediaWatch én gang ugentligt - også med info om MediaCast - eller tegn abonnement for at få nyheder i din indbakke hver dag. MediaCast er produceret af Mehlsen Media for MediaWatch og podcastet med hjælp fra PodConsult. Har du ideer eller feedback til MediaCast, så skriv meget gerne til Camilla: [email protected]