MediaCast 51: HBO Nordic i digital tv-kamp
MediaCast - En podcast af Camilla Mehlsen
Kategorier:
Væksten er i ”personligt tv”, siger Peter Ekelund, bestyrelsesformand for HBO Nordic, i MediaCast. Kampen om de digitale tv-seere tager til i styrke. Både Netflix og HBO Nordic har varslet deres entre i Danmark i oktober, og YouSees YouBio er også på trapperne. MediaCast tager denne gang fat på efterårets digitale tv-kamp. Ugens gæst i MediaCast er bestyrelsesformanden for HBO Nordic, svenskeren Peter Ekelund, som for nylig talte på Nordic Media Summit i København. Her fortalte han bl.a., at HBO Nordic ser et markedspotentiale på fem millioner tv-seere i de skandinaviske lande. Peter Ekelund har over 20 års erfaring i tv-branchen og i dag direktør i Parsifal International, der i samarbejde med HBO International står bag HBO Nordic. Peter Ekelund fortæller i MediaCast om HBO Nordics lancering, og hvorfor HBO Nordic også vil satse på skandinavisk tv-indhold. ”We are willing of taking a creative risk…,” siger Peter Ekelund i MediaCast. I MediaCast kan du også få MediaWatchs tv-ekspert Per Fanefjord Laursens bud på, hvem der vinder den digitale tv-kamp, og chefredaktør Anders Heering fra MediaWatch afslører, hvem i medierne der har haft ugens fremgang, tilbagegang og tomgang. Få også de største overskrifter i mediebranchen, leveret af MediaWatch. Du kan følge medieudviklingen på MediaWatch.dk. Få gratis nyhedsbrevet fra MediaWatch hver anden uge - også med info om MediaCast - eller tegn abonnement for at få nyheder i din indbakke hver dag. MediaCast er produceret af Mehlsen Media for MediaWatch og podcastet med hjælp fra PodConsult. Har du ideer eller feedback til MediaCast, så skriv meget gerne til Camilla: [email protected]