Breaking: Mikkel Hansen siger farvel, og vi siger tak

Det blev en historisk dag for håndbolden og for dansk idræt, da Mikkel Hansen på et pressemøde i Aalborg fortalte om sit karrierestop. Vi samlede et ganske særligt hold for at sætte perspektiv og ord på alle de tanker, som Mikkel Hansens stop sætter i gang. Sonni Larsen, Rasmus Boysen og Stanis Elsborg var med os i denne udsendelse på en helt særlig dag i håndboldens verden. Vi forsøgte på dagen at give det karrierestop perspektiv. Hvad er det for en spiller, vi skal tage afsked med? Hvad vil vi huske Mikkel Hansen for? Og hvor står han i det store billede i håndboldens historie og i dansk idrætshistorie? Gæster: Sonni Larsen, Rasmus Boysen og Stanis Elsborg Vært: Thomas Ladegaard * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *

Om Podcasten

Mediano Håndbold er din foretrukne håndboldpodcast. Vi giver dig baggrund og analyse i samtale med sportens store personligheder. Find os på håndbold.nu. Og husk at abonnere på podcasten i din foretrukne podcast-app.