EM 2022 Special #1 - Jesper Jensen: "At skabe en kultur er vigtigere end at vinde medaljer"

Mediano Håndbold - En podcast af Mediano

I november skal Jesper Jensen for tredje gang stå i spidsen for det danske kvindelandshold ved en slutrunde. To semifinaler i træk giver forhåbninger om, at de danske kvinder har bidt sig fast i verdenstoppen. Forude venter en hård EM-turnering i Slovenien. Vi satte Jesper Jensen stævne i Sparekassen Kronjylland i Esbjerg til en samtale op til EM-slutrunden. Om holdet, turneringen og de elementer, der skal virke for det danske hold. Men også om den store ambition om at skabe en ny kultur på det danske landshold. En kultur der kan præge hele dansk håndbold. Hør hvor langt Jesper Jensen og teamet er kommet med kulturen, og hvordan de internt i lederteamet arbejder med forskellige roller og opgaver. Hør om det danske spil fra forsvaret uden Haugsted og til 7 mod 6 med Simone Petersen. Hør hvad Sandra Toft kan bruge et begreb som “expected goals” til efter en kamp som den mod Holland i Golden League. Og hør endelig Jesper Jensen fortælle om EM-slutrunden, modstanderne og åbningskampen mod Slovenien. Gæst: Jesper Jensen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*