EM 2024 Special #7 – Klar til finalen med Jesper Fredin og Rasmus Vandbæk

Lanxess Arena er simpelthen for vild. En garant for drama, fest og tragedie. Fredagens semifinaler skuffede absolut ikke. Søndag eftermiddag og aften går det løs igen. Kl. 17.45 spiller Danmark EM-finale mod Frankrig. Vi taler de yderst dramatiske semifinaler igennem og ser frem til finalen med Jesper Fredin og Rasmus Vandbæk. Søndag aften kan vi glæde os til endnu et legendarisk finaleopgør mellem Danmark og Frankrig. Det er en gentagelse af VM-finalen sidste år. En gentagelse af de sidste to OL-finaler. Og af den seneste EM-finale, Danmark spillede for ti år siden. l denne udsendelse starter vi med at tale de dramatiske semifinaler igennem. Vi ser vi frem til EM-finalen. Og vi ender måske med blå mærker som Gidsel eller Pytlick - eller med tårer i øjnene som Glenn Solberg. Gæster: Rasmus Glad Vandbæk og Jesper Bach Fredin Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*

Om Podcasten

Mediano Håndbold er din foretrukne håndboldpodcast. Vi giver dig baggrund og analyse i samtale med sportens store personligheder. Find os på håndbold.nu. Og husk at abonnere på podcasten i din foretrukne podcast-app.