International håndbold med Rasmus Boysen #4 – Polske og tyske derbyer, fransk toptrio mm.
Mediano Håndbold - En podcast af Mediano

Sammen med Rasmus Boysen tager vi hver måned pulsen på de internationale ligaer og turneringer. Vi er altid forbi de største europæiske ligaer. Vi tjekker ind hos de danske spillere, der spiller i udlandet. Vi tager pulsen på Champions League og EHF European League. Og så kårer vi denne gang en Top 5 over de bedste landshold nogensinde. Der tegner sig efterhånden et klart billede, når man kigger ud over de europæiske ligaer. Det er spændende, seværdigt og jævnbyrdigt. Vi får blandt andet vendt den spændende topstrid i den tyske Bundesliga, hvor fire eller måske fem klubber er med i titelræset. I Frankrig har der udkrystalliseret sig en klar trio i toppen. I Portugal er billedet det samme. Og i Polen er den historiske duel mellem Plock og Kielce tættere end nogensinde. Rasmus Boysen var i vanlig stærk form i denne månedlige update fra den internationale håndbold. Gæst: Rasmus Boysen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*