Jagten på sandheder #11: Strategi og kultur i FC Nordsjælland med Mads Davidsen og Peter Bredsdorff

Mediano Håndbold - En podcast af Mediano

Hver måned jagter vi sandheder i håndboldens verden. Vi forsøger at undre os. Og vi prøver at opsøge nye vinkler eller tilgange, der kan gøre os klogere. Der tales meget om strategi i sportens verden. Men hvad vil det egentlig sige at arbejde strategisk? Vi tog til Farum for at møde Mads Davidsen. For at høre hvordan man kan arbejde med strategi og kultur i en sportsverden præget af stor konkurrence. Mads Davidsen er medforfatter til bogen “Hvor svært kan det være?” og arbejder som Group Head of Football i Right to Dream og hos FC Nordsjælland. I samtalen forsøgte vi at jagte hvilke sandheder om strategi og kultur, vi kan lade os inspirere af i håndboldens verden. Vi fik bl.a. vendt fyringen af Ian Marko Fog i GOG i et strategisk lys og forsøgte at svare på spørgsmålet: “Hvor meget kan verdens bedste træner gøre, hvis man får verdens dårligste hold?” Gæster: Peter Bredsdorff-Larsen og Mads Davidsen Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*