Jagten på sandheder #2: Møllgaard og Bredsdorff om politik, sportswashing og landsholdet

Mediano Håndbold - En podcast af Mediano

Vi fortsætter jagten på sandheder sammen med Henrik Mølgaard og Peter Bredsdorff-Larsen. Hver eneste måned vil vi forsøge at udfordre vedtagne sandheder i håndbolden. Vi vil stille nysgerrige spørgsmål og tillade os at undre os. Måske bliver vi ligefrem klogere undervejs. I dette andet afsnit i serien var hovedemnet forholdet mellem sport og politik i håndbold. Men vi kom også forbi en række undringer fra observatører til bødekasser. Og så fik vi vendt det danske herrelandshold og landsholdets betydning. Vi spørger Henrik Møllgaard, om man kan spille håndbold i Saudi-Arabien samtidig med at man stiller sig forrest i en kampagne for homoseksuelles rettigheder og inklusion i sporten. Vi taler om Jan Pytlick som træner i samme land og om Jan Leslie og Kathrine Heindahl i hærens klub i Moskva. Og så undersøger vi, om Niklas Landin skal følge Johan Jepsons eksempel og iklæde sig et regnbuefarvet anførerbind ved det forestående VM i januar. Gæster: Henrik Møllgaard og Peter Bredsdorff Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*